Hvordan er Randers i virkeligheden? Har byen andet at byde på end arbejdsløse unge, der drikker Mokai og kører på stjålne knallerter? Ja, er svaret.
Den blonderede pige med piercinger i ansigtet og fantasiforladte tatoveringer på skuldre og ben, der sad med sit barn i en klapvogn, de to knægte med hængerøvsbukser og armycut-frisure, der sad i bussen og sippede af en energidrik uden at den ændrede deres sløve look og den solariebrune fyr med bodybuilderarmene, der holdt en lille grim tæppertisser -hund i favnen, var nok til, at min hustru fastholder sit indtryk af Randers som en bølleby, der passer til det image, som blandt andet Facebooks Randers memes har spredt. For mig var vores to dages ophold i den kronjyske købstad også en respektindgydende kulturoplevelse.
De altdominerende seværdigheder i byen for fodenden af Gudenåen er naturligvis Memphis Mansion og Randers Regnskov, som var det, der havde fået os til at tage dertil på en orange billet i et IC3-tog, der er blevet bygget på den nu nedlagte Scandiafabrik i Randers. Men byen er og har mere end det.
Elvis forlader aldrig bygningen i Graceland i Randers
MansionSelv om Henrik Knudsen havde fået registreret navnet Randers Graceland, måtte han i december 2015 ændre navnet på sin Gracelandkopi i dobbeltstørrelse til Memphis Mansion som resultat af et sagsanlæg fra Elvis Presley Interprise Inc . Et besøg på Memphis Mansion er ikke som at træde ind i hoftesvingerens hjem i Graceland eller en udstilling, der genfortæller Elvis’ liv og karriere. Dét kan du få en indføring i i museets lille biograf, der viser en dokumentarfilm delt op i spændende temaer. Selve museet er ”bare” Henrik Knudsens store privatsamling af Elviseffekter: The Kings medlemskort til karateklubben, masser af fotos, plader, pladecovers og plakater, en guitar med autografer fra hans musikere, guitarer brugt af Elvis og James Burton, flamboyant scenetøj og filmkostumer og solbriller og bæltespænder, et tre siders kærestebrev skrevet af Elvis og andre rockhistoriske Elvis-arkivalier, en guldtelefon fra The Jungle room, en radiobil Elvis en gang har kørt i; montre efter montre med memorabilia, som det tætteste musikmytologien kommer Jesus har rørt ved. For rock-roligans er det gefundenes Fressen helt på højde med, hvad sjældne mosefund er for arkæologer og oldtidsudstillingers museumsgæster. Personligt er jeg mindst lige så fascineret af The Emperor Suit fra Elvis’ Las Vegas-optræden i 1974 og bassguitaren fra ”In the Ghetto” og ”Suspicious Mind” som af Hudremosekvindens mørnede klædedragt og kopien af guldhornene på Nationalmuseet.
Epicenterets for danske Elvisfans huser også en kopi af Elvis barndomshjem, radiokanalen Always Elvis Radio, hvor en computer døgnet rundt shuffler mellem alle Elvis’ over 800 indspilninger, en souvenirshop, konferencefaciliteter og ikke mindst cafeen Highway 51, hvor man blandt kan få serveret Elvis’ gastronomihistoriske natmads-sandwich, der er smørristet hvidt toastbrød med peanutbutter, ristet banan, syltetøj og sprødstegt bacon. Sandwichen er skåret over i to trekanter, så jeg vil anbefale, at man deler den med en anden, for det er en bittersød, vammel kaloriekanon og et smags-miskmask, som det er svært at kæmpe sig igennem alene – også selv om man skyller efter med Elvis’ yndlingssodavand, Mountain Dew. Hvis man ikke vil udsætte sit tarmsystem for den slags, så har cafeen blandt andet også sydstatsinspirerede burgermenuer og monomentale isdeserter.
Kom tæt på dyrene og familieturisterne i Randers Regnskov
Randers regnskov er ikke bare en jydeudgave af troppelandet i Københavns ZOO. Regnskoven er tre store kupler med fantasifulde jungleinteriørs og massevis af dyr, der forstår at underholde gæsterne. Her er ikke giraffer og elefanter i arkitekttegnede præmie-domiciler, til gengæld kan du gå rundt i et sænket slaveskib og se på søkøer og piratfisk, krydse hængebroer af tov og træ i sydamerikanske Indiana Jones-kulisser, hvor flyvende hunde svæver fra træ til træ, mærke suset fra flagermusenes baskende vinger centimeter fra dig i den mørke grotte og tænde lyset og se dem flakse febrilsk omkring. Det er ikke kun dyr og jungle og fugtig hede, der er masser af. Der er også rigtig, rigtig mange homo sapiens, der færdes frit i familieflokke over hele indendørsparken.
Østjyllands Museum er danmarksmestre i levendegjort lokalhistorie
Museum Østjylland er paraplyorganisation for en række lokalmuseer, hvor det største udstillingssted ligger i Kulturhuset i Randers. På museet med fri entre finder du blandt andet Auningkvinden, der er et moselig med tilhørende gravfund fra jernalderen, og De Buhlske Stuer, der er en genopførelse af familiens Buhls borgerskabs- og kunstsamler-lejlighed fra starten af 1900-tallet med prægtige borgerskabsstuer og en stor samling af guldalderkunst og Rembrandt-raderinger. Men museet er også et lokalhistorisk museum, der med gode fortælletekniske ideer (for eksempel Danmarks eneste interaktive runesten) og lige ud ad mosestien, landevejen og bygaden-pædagogik fortæller udviklingen i randrusianernes liv fra oldtid til lukketid – fra redskaber af flintesten over middelalderriddere, der sloges, og socialdemokrater, der udviklede byen, til IC3-togfabrikken Scandia, der lukkede.
Stjerneruten og Niels Ebbesen
Ser man ned på midtbyens gågadekvarters fliser, der er adskilt af dobbeltrækkede brosten, kan man følge et spor af små stjerner. Det er ”Stjerneruten”, som man også kan følge ved hjælp af app’en ”Welcome Randers”. Den fører dig rundt gennem gågaderne med de mange 1600-tals bindingsværkshuse til alle byens større og især mindre seværdigheder. Du oplever blandt andet statuen ”Den Jyske Hingst” (et bryggerhestlignende kræ af kobber der skal minde om byens ry som hestemarked i 40’erne). Du kommer forbi Rådhuset og statuen med nationalhelten, skattenægteren og grevemorderen Niels Ebbesen, der er støbt af metallet fra kanonerne fra orlogsskibet Dannebrog og i post-1864-nationalistisk-ånd vender sig mod syd, så han kan hold øje med tysken. Du kan komme ned ad Houmeden (Danmarks første permanente gågade). Der er den gotiske købstadskirke Sct. Mortens kirke. Og Helligåndshuset, hvor Steen Steensen Blicker en overgang underviste, og andre gamle bygninger og historiske steder som Niels Ebbesens hus.
Ligesom Slotspladsen (slottet blev revet ned i 1700-tallet og nu er det et butikstorv og en parkeringplads med en skulpturinstallation med 13 store hvide kugler, der symboliserer de 13 indfaldsveje til Randers) så er Niels Ebbesens hus kun en næsten-seværdighed. Det er en restaurant i et 1600-tals bindingsværkhus, der ligger på den del af Storegade, hvor udskænkningsstederne står skulder ved skulder. Bygningen på dødsruten i Randers har ikke noget med den kullede greves banemand at gøre, men det ligger på det sted, hvor Niels Ebbesen og hans mænd i 1340 huggede hovedet af den tyske grev Gerhard 3., der var trængt ind i Danmark med en styrke på 10.000 mand for at indkræve skattegæld. Det lille afsnit af Danmarkshistorien kan man få i illustreret gengivelse på et murmaleri på vejen fra stationen til Randers Regnskov.
De sødeste grise er sparegrise på Sparebøssemuseet
Stjerneruten fører dig også forbi Sparekassen Kronjylland på Middelgade, der lægger kælder til Sparebøssemuseet og dets herlige og kærlige samling af flere end 3.500 sparebøsser, hvor den ældste er fra 1600-tallet. Der er både finurlig mekanisk sparelegetøj, hvor artisthunde springer gennem dressørens ring med penge i flaben, politisk ukorrekte negerhoveder, der skovler mønter til nødhjælp ind i sin store mund, Pondus- og Rasmus Klump-sparebøsser folk i min alder husker fra sin barndom, Korsbæk Bank-bøsser brugt under optagelserne til TV-serien ”Matador” og pengegrise og bøsser fra resten af verden. Hvis du slår et smut forbi banken så læg også mærke til bankens gulvtæppe, der er illustreret med gågadens karakteristiske brolægning.
Hvis du skal overnatte i Randers er Hotel Kronjyden anbefalesværdigt. Der er etlagspapir på toilettet, og nogle af værelserne ligger ud til den stærkt trafikerede Jernbanegade, men placeringen, wifiet, værelset, sengen, servicen og morgenbuffeten er rigtig god.
Per Vad - lyse sider af sort 