Stik Budstikken skråt op

Via Billetnets webbutik lykkedes det at få billetter til “Messias”-koncerten i Helligåndskirken. Det eneste minus var, at man var tvunget til at betale 75 kr. for at få billetterne leveret af Budstikken. På Budstikkens hjemmeside charmeres man af et billede af en fyr (billedet), der til forveksling ligner den berømte “Peter fra L’easy”. Peter kører som bekendt ikke før det virker, men det gør Budstikken. Da billetterne aldrig kom, ringede jeg til dem og fik forklaret, at de havde ringet på vores dørtelefon, men da der ikke blev svaret var de kørt igen, og nu ville billetterne blive sendt retur til Billetnet (dvs. annuleret) med mindre jeg selv kom ud til Christianshavns Kanal og hentede dem.

“I må være åndsvage!,” råbte jeg i røret til en uskyldig og tilfældig telefonpasser: “Jeg har med gebyr og fragt betalt 100 kr for at få noget bragt, som jeg nu skal tage fri fra arbejde for at hente, ellers har jeg smidt 400 kr. i lokummet?”
“Ja. Sådan er den aftale vi har lavet med Billetnet”
“For fanden. Et 12-årigt pizza-reklame-bud kan komme ind på vores trapper, men jeres Peter fra L’easy-klon kan ikke finde ud af det! Ansætter i udelukkende uviklingshæmmede i stillinger med løntilskud?”
“Jeg kan kun sige, at sådan er vores principper når vi leverer til folk.”
I desperation begyndte jeg at være lidt konstruktiv: “Hvad koster det at få jer til at bringe noget? I har jo mine billetter, kan jeg ikke hyre jer til at bringe mig dem?”
Det kunne desværre ikke lade sig gøre.
Med pis, der kogte så kraftigt at jeg så gule bobler for øjnene ringede jeg til Billetnet, der afviste at billetterne fx kunne ligge til mig i kirken og i øvrigt henviste mig til Budstikken.

Jeg måtte indrømme at jeg var færdig. Overvundet af telefonpassere med headset, lunken kaffe i krus med åndsvage slogans og billeder af deres hund eller barn stående i en 10 kroners udgave af en lille parodi på en barokramme på det rodede skrivebord foran fladskærmen. Så jeg drog ud til Budstikken for at hente mine billeter. Da jeg kom der ud bød de mig på en kop kaffe og bad mig vendte et kvarters tid, for et bud der var ude at levere ting kørte rundt med mine billetter….
“Jeg har set jeres hjemmeside med sloganet: Hvem tror du i virkeligheden spreder julestemning,” sagde jeg venligt: “Det er et godt slogan.” Så sadte jeg mig og drak en kop automatkaffe og læste en Nyhedsavisen fra i går – der stod ikke noget jeg ikke vidste.

Nu håber jeg blot af kirketårnet løfter sig og alle onde tanker blæses ud af hovedet, når koret brøler: “Halleluja! Halleluja!”