Socialdemokraternes venstrefløj har fået et sexsymbol

Socialdemokraterne får dagligt nye medlemmer. Et af de nye medlemmer er Bodil Kornbek, der var ved at himle hos Kristendemokraterne og derfor slog korsets tegn for sig og gik over til os. Når Bodil Kornbek ruller sig ud med sin sunde, ærligt mente og rettidige sociale indignation, så minder hun om en iltert bjæffende chihuahua, der rystende af hidsighed er parat til gå i flæsket på en bulldog eller i det mindste lette ben op ad en venstremand. Den slags er – heldigvis – velkomment hos Socialdemokraterne. Men hun skræmmer ikke regeringsblokken, og hun truer ikke partilinjen. Det er noget andet med Pernille Rosenkranz-Theil.

Bodil Kornbek, Pernille Rosenkranz-Theil, oppositionspolitik, Pernille i fløjkrig

Jeg sidder i bestyrelsen for Socialdemokraternes 6. Kreds Utterslev. Selvom det bestemt ikke er en partipost, der giver mig anledning til at slå Tarzan-slag på brystkassen og famle min lille rynkede 50 års-penis frem og strint-pisse mit territorium af, så er det alligevel – organisatorisk set – en mere central og højere rangerende placering i partiet, end den nyindmeldte medlemmer, som fx Pernille Rosenkranz-Theil, har.

Pernille er faktisk ikke en skid. Hun kan fx ikke blive folketingskandidat før om tidligst to år (hvis hun skulle have lyst og hvis nogen vil opstille hende). Så hvorfor er partitoppen bange for hende? Hvorfor kan hun blive genstand for debat blandt partiledere på Christiansborg? Hvorfor mistænkeliggør partikollegaer som Christine Antorini og Mogens Lykketoft hende?

Fordi Helle Thorning og co. har en oppositionspolitik, der ikke længere kan holde sammen, og de har en skjult venstrefløj, der gerne vil se partiet gå i offensiven. Dele af partitoppen er bange for at den karismatiske, lidt frække Pernille Rosenkranz-Theil kan blive et sex-symbol for partiets venstrefløj, og fløjkrigene vil bryde ud igen.

I regeringsblokken er de også blevet forskrækkede. Hvis socialdemokraternes venstrefløj vågner og partiet formulerer nogle holdninger, der er anderledes end regeringens, så er der pludselig en opposition.

Pernilles skriver på sin blog, at hun kun er uenig med partiets linje på tre områder: Skattestop, 24 års-reglen og ØMU’en. Hun er fx, punkt for punkt, enig med partiets finanslovsudspil, der trods alt er et symbol på vores velfærdpolitik og rygraden i hele vores oppositionsstrategi.

Problemet er, at inden Helle Thorning Smith kom til var ca. halvdelen af partiet imod skattestop og den islamofobi, som 24 års-reglen er udtryk for. Så der er en venstrefløj, som har samme holdninger som Pernille Rosenkranz. (ØMU-modstanden får hun lidt sværere ved at finde opbakning til inden for partiet).

Socialdemokraterne støtter regeringens skattestop. Det har partiet kunnet gøre, fordi der var overskud på statens budget: ”Brug pengene til velfærd frem for skattelettelser,” sagde vi. Men på grund af finanskrisen vil der fra 2010 ikke være overskud på statens finanser, og så bliver det svært at fastholde et troværdigt skattestop. Og der findes en venstrefløj, der er parat til at sige til vælgerne: ”Vil du sidde tre uger i solen ved baren på et betonhotel i Alanya og få hudkræft og skrumpelever, eller kan du nøjes med fjorten dage og så betale lidt mere i skat og give dine børn en ordentlig uddannelse og dine forældre en rimelig pleje?”

Socialdemokraternes grundpiller er: Fællesskab er bedre end egoisme, vi har et ansvar over for hinanden, og vi har et særligt ansvar over for de svageste. Der findes en vestrefløj i partiet, som godt kan se, at partiets udlændingepolitik ikke kan balancere på de støttepiller.  Og venstrefløjen er ligesom Pernille imod – bl.a. – 24 års reglen. (Vi er i øvrigt også nogle EU-entusiaster der går ind for arbejdskraftens og kærlighedens fri bevægelighed).

Partiet angriber regeringen for at tage kvælertag på kommunerne. Men over halvdelen af Danmarks kommuner har en socialdemokratisk borgmester, så den aftale om udgiftsloft og skattestop, som regeringen har indgået med Kommunernes Landsforening er reelt en aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne – Ritt Bjerregaard var den eneste borgmester, der stemte imod aftalen. Det er socialdemokraterne, der frivilligt har ladet sig fastfiksere på en politisk økonomisk galeanstalt, hvor lofterne falder ned i flager om øerne på børn i overfyldte børnehaver, hvor rotterne er de eneste der trives i folkeskolen, og ældre sidder i gennempissede bleer og selv prøver at pille cellofanen af den lunkne portionsbakke med færdigret. Der er en socialdemokratisk venstrefløj, som har fået nok af den politik..

Der er en venstrefløj, der synes, at Helle Thorning er blevet så slap i blæren, at hun bør gå med Tena Lady. Og de synes, at partiet er blevet for blegt og anæmisk. De vil gerne se blodet flyde – både i årene og i partigangen. De tidligere fløjkrige blev udkæmpet af folk som Auken, Lykketoft, Nyrup og Ritt. De dinosaurer er ufarlige. Men dele af partitoppen frygter, at en som Pernille Rosenkranz-Theil kan vække venstrefløjens slumrende kamptropper.

Af Per Vad

Afgørende spørgsmål

Er en dejlig aften, en aften hvor aftensolen flimrer gennem løvet på de stynede træer, mens I sidder på den udbyggede veranda med duften af nyslået græs og osen fra grillen i næsen og kan høre børnelatter fra trampolinen i baghaven? Eller foretrækker du en vinteraften hvor I – hvis I havde fået en siddeplads i bussen – kunne se Irma-hønen og neoreklamerne på jeres vej ind til restauranterne og biograferne?

Er du mere til Henry Miller, Norman Mailer og Stieg Larsson end til Rifbjerg, Panduro og Bjarne Reuter? Var du mere til Batman og Gotham City frem for Superman og Metropolis? Hvornår lavede du første gang et æseløre i en digtsamling? 

Starter en god søndag formiddag med at du kommer tidligt i gang og får ryddet ud i kælderen og startet på isoleringen, for I har planer og kan se muligheden i det store areal under samtalekøkkenet? Eller er det bedre med brunch, en særudstilling på Statens Museum for Kunst eller en kanalrundfart for gu’ ved hvilken gang, fordi du kan lide at blive ført gennem byens blodårer?

Går sommerferien til en campingplads i Sydfrankrig med vandland og minigolf og kulturelle udflugter, der kun ligger tre timers kørsel fra den femstjernede plads? Eller foretrækker du hotelværelser med stivelse i det hvide sengetøjsbetræk og fyldige puder, du samler i ryggen og læser Politikens ”Turen går til”s kapitel om den gamle bykerne, inden du falder i dyb søvn med en halv øl stående på sengebordet?

Er den bedste udsigt fra tårnet i ZOO, toppen af pariserhjulet i Tivoli eller fra sidevinduet i din Citroën Berlingo, når du krydser Storebæltsbroen?

Hvor meget fritid bruger du på Nettet? Kunne du finde på at købe en slipover og gå med hvide sokker i sandaler eller køber du stadig T-shirts hos Jack & Jones?  Har du fået talt pension og låneomlægning med din bankrådgiver?  Er du til vinyl, CD eller iPod og har du stadig album med Nina Hagen og Malurt?

Hvis du svarer: Nummer to, de første, den første, tidligt i firserne og mange gange siden, den anden, nummer to, det andet, nummer to, Pariserhjulet, for meget, nummer to, nej desværre, CD og ja, men på vinyl der står i vakkelvorne flyttekasser på loftet?  Så er jeg ikke den eneste, der galt på den.

Af Per Vad