Epilepsi

Jeg arbejder som kommunikationsmedarbejder og webredaktør for Dansk Epilepsiforening, så det er oplagt at hellige en side til epilepsi.

Video om epilepsi på film
Min store kulturelle passion er film. Så det er ret nærliggende, at jeg har lavet en video om “Epilepsi på film”. Gennem en række filmeksempler fortæller videon om filmopfatelsen af epilepsi i bl.a. gysere og dramer. Videoen fortæller samtidig noget om epilepsi.

Filmeksemplerne er “Black Hawk Down”, “1900″, “Pagten”, “Invation of the body snatchers”/”Stjålne kroppe”, “Night of the living dead”, “Scanners”, “The Faculty”, “Besat – The exocism of Emily Rose”, “The Exorcist”, “Stigmata”, “Control”, “Garden State”, “The winning team” “The Machinist” og “First do no harm”/”En moders vilje”.

Hvad er epilepsi
Epileptiske anfald beskrives ofte som “et lynnedslag i hjernen”. Men fakta er, at når signaler bevæger sig fra hjernecelle til hjernecelle, så passerer de en kemisk masse af neotransmitter. Massen består bl.a. af et stof, der kan sætte fart i signalerne, glutamat, og et stof der kan bremse signalerne, GABA. Hos de fleste epileptikere er problemet, at der af en eller anden grund ikke er balance mellem de to stoffer.

Hjernecellerne fyrer af og til et umotiveret og kraftigt signal af sted. Det gør normalt ikke noget, for neotransmitterne holder styr på trafikken. Men epileptikere kan have for lidt GABA – så signalerne ikke bremses. Eller de kan have for meget glutamat – så der sættes ekstra fart i signalerne. Resultatet er et epileptisk anfald.

Hvis der kun er signalforstyrrelser i et afgrænset område af hjernen, så er anfaldet relativt afdæmpet, og man mister ikke bevidstheden. Det kaldes et fokalt anfald. Men hvis hele hjernen er involveret, så er anfaldet kraftigt – fx i form af kramper – og man er bevidstløs.

Sådan ser et anfald ud
Her er en ung englænder filmet undet en videoovervæget EEg-undersøgelse – en typisk undersøgelse, når man skal diagnostisere epilepsi, hvor man med elektroder på hovedbunden måler energiudladninger i hjernen samtidig med, at man opserverer anfaldene. Han har et anfald, hvor hele hjernen er involveret.

Behandling
I nogle tilfælde kan man kirurgisk fjerne “problem-området” i hjernen. Men næsten alle epilepsipatienter behandles med medicin. Medicinen kan ikke reparere ting i hjernen, men den kan forhindrer anfald.

60-65 % bliver anfaldsfri. Men ca. 12.000 af Danmarks ca. 50.000 epileptikere må leve resten af deres liv med tilbagevendende anfald.

Førstehjælp
Hvad man skal gøre – og ikke gøre – når man oplever et epileptisk anfald er den humoristiske OBS-spot et ex på. De tre afgørende ting er: Put ikke noget i munden på personen, beskyt vedkommende (bl.a. hovedet) mod skader, og prøv at få folk til at tage det roligt – det hele er overstået i løbet af et minut eller to.

Mere om epilepsi
Læs mere om epilepsi og om at leve med epilepsi på Dansk Epilepsiforenings hjemmeside

Af Per Vad