Sikke dog en klog kone, du har …
Nu jeg er vendt tilbage til et sted i (nærheden af) København, har jeg også planer om at blive turist der.
Sidst boede jeg i Københavnsområdet i 20 år, og jeg kom faktisk kun ud at se noget, når vi havde gæster fra Jylland …
Men jeg venter lidt, for hvorfor gå og blive rendt over ende af andre turister - domestic or foreign? Når man nu kan se sit majs København i september …
vh Claus

Men det slutter jo ikke her.
En EU-forordning kræver nu at mennesker med nedsat funktionsevne (herunder kørestolsbrugere), nu skal betjenes bedre når de tager på flyrejser, så de med værdighed kan benytte dette fremragende befordringsmiddel.
Lur mig.. nu vil de sikkert også kræve at kunne komme på toilettet på flyene over de lange afstande….!
Det er jo ellers kendt at ældre på plehjem kan få en ble på der kan rumme et par liter urin.. det må vel også være acceptabelt for dem der ikke kan benytte toilettet ved egen hjælp… eller?

Mvh
Jens

Så vidt jeg ved er Dansk Sygeplejeråd helt enig med dig i, at de nuværende vikarordninger er åndssvage. Men når de nu er der, så kan man vel ikke fortænke den enkelte sygeplejerske i at benytte sig af dem?
Jeg ved ikke hvor du har tallet med 60% på nedsat tid fra. Men det skal da nok passe. Nu er det jo bare ikke altid sådan, at nedsat tid er noget man selv vælger. Inden for det offentlige er det i lige så høj grad arbejdsgiverne som opslår stillinger på 30 timer eller mindre. Hvis man får en relativ lav ordinær løn, og oven i købet måske er ufrivilligt på nedsat tid, så skal man da være godt dum hvis man ikke forsøger at indhente noget af det forsømte gennem f.eks. vikar- eller overarbejde til forhøjet takst.
Et af sygeplejerskernes hovedargumenter i konflikten er jo i øvrigt, at hvis de får en højere løn vil det trække flere til faget - og dermed mindske behovet for vikarer. Om det er så simpelt i det virkelige liv, kan man måske tvivle på. Men principielt har de ret.
Som offentlig ansat får jeg selv en løn, som ligger betydeligt lavere end hvad man betaler folk med tilsvarende uddannelser i det private. Mit problem er blot, at der næppe er mange der vil tage notits af strejkende museumsinspektører.
Derfor glæder det mig, når nogle af de grupper indenfor det offentlige, som der faktisk er mangel på, benytter situationen til at drive deres løn i vejret. De er simpelthen en spydspids for os alle sammen, i kampen for at offentligt ansatte naturligvis er lige så meget værd som privat ansatte.

Med kammeratlig hilsen
Lars

München er en by der skal besøges i slutningen af september, ikke i april

hilsen Jan

Det er 10 år siden, at jeg blev anfaldsfri, men jeg tør ikke blive trappet ud af min medicin - Lamictal (lamotrigin) og Rivotril.

Når jeg fik voldsomme anfald, var det som at bundproppen blev hevet ud af en håndvask fyldt med viden, og måneders intelektuelle anstrengelser røg ud i kloarken, og jeg måtte begynde forfra på min indsamling af viden.

Jeg har altid brugt at læse - ikke kun for fornøjelsens skyld, men også for at træne hukommelsen og indlæringsevnen. Hvis det var fagbøger lavede jeg æselører, notitser i margen, understregede tekst, skrev opsumeringer på titelbladet osv - alt hvad der kunne hjælpe med til at huske indholdet. Af og til gjorde jeg det samme med skønlitterære bøger. Jeg lavede gule sedler og huskekort. Når jeg bladrede i billeder så jeg ikke bare på dem, men prøvede at huske personernes navne og anden fakta fra billedet. Jeg læste eller så lettilgængelige populærhistoriske og -videnskabelige artikler og tv-programmer for at få genopfrisket skolelærdom og samtidshistorie.

Flere af disse huske-øvelser gør jeg stadig - bare ikke så intenst som tidligere. Jeg tager fx også mange noter til møder for at føre det, der bliver sagt, gennem systemet en ekstra gang. Jeg blogger om ting jeg oplever - men ikke så ofte som jeg burde og gerne ville. Jeg afprøver min viden og holdninger i diskussioner med venner. Læser aviser og ser nyheder for at følge med. Og jeg foretager mange andre lignende småborgerlige hygge-intelektuelle sysler, som alle andre også gør. Men når jeg gør det, har det altid en ekstra dimension: Det er bevidst kognitiv træning. Det kan nogen gange sammenlignes med at jogge - motionister løber ikke for at komme nogen steder hen; løbet er målet i sig selv.

Jeg er intelektuel forfængelig, og har heldigvis genvundet det meste af det tabte. Men jeg vil altid have en begrænset paratviden, altid stå med viden der ligger lige på tungespidsen og ikke kan komme vidre, og jeg vil altid tabe i TP

Per

Dit indlæg rammer mig lige i hjertet! Jeg har selv flere gange oplevet at skulle hilse på folk jeg burde kende, men som epilepsien har slettet minderne om samt at have ferieminder o.lign. som ikke længere har noget krydderi. Mine anfald startede i midten af halvfemserne, da jeg var omkring 20 år gammel, siden har jeg ikke været anfaldsfri!
Jeg har været i behandling med alt! men ikke noget som har hjulpet til anfaldsfrihed. Jeg har for nyligt oplevet et voldsomt “hukommelsesanfald” som slettede mine minder om div. lang tid tilbage, de er dog delvis vendt tilbage nu et halvt år senere, men flere minder mangler krydderi som du selv skriver! Jeg har oplevet disse hukommelsesanfald et par gange tidligere ofte i forbindelse med stress/pres store omvæltninger/beslutninger. Jeg har læst på Odense Universitet (1 semester) med et fint resultat, men jeg var så plaget af anfald og af ikke at kunne huske at jeg stoppede og flyttede hjem. Den ro dette gav mig hjalp på hukommelsen og koncentrationen… Og jeg kunne blive ved!
Hvilken medicin har gjort dig anfaldsfri - hvad har du selv kunnet gøre? Håber du har nogle gode erfaringer! Mvh Tanja

Så fik kørestolsmafiaen en omgang med den verbale pumpgun

Når krudtrøgen har lagt sig og vi er blevet enige om, at der - som du skriver - “er en banal humanistisk og demokratisk logik i, at samfundsgoder skal være tilgængelige for alle”, så har du jo ret i det med prioriteringerne.

Det handler desværre ikke om økonomi - men også om, at det som er godt for en handikapgruppe kan være skidt for andre. Fra den gang jeg selv arbejdede med webformidling kan jeg huske, at de blinde var en meget aktiv handikapgruppe. Der kom sågar offentlige retningslinier for hvordan websider skulle konstrueres, så de fungerede bedst for de blinde. Firkantet sagt skulle der bruges så meget tekst og så lidt grafik som muligt. Fint nok - hvis ikke det var fordi det faktisk gjorde siderne mindre tilgængelige for de orblinde og andre læsesvage, som udgør en langt større men mindre velorganiseret gruppe end de blinde…

I museumsverdenen, hvor jeg arbejder, er der i disse år megen fokus på “tilgængeliggørelse”. Det er godt. Men det er skidt, hvis man bruger al sit krudt og alle pengene på kørestolsramper og elevatorer og så tror at alt dermed er OK. For hvad hjælper det f.eks. autisterne?

Pointen er IKKE at der ikke skal tages hensyn til blinde og kørestolsbrugere. Pointen er, at det vi gør for at imødekomme de handikappedes behov skal være nuanceret og bredspektret, så vi også husker de “usynlige” handikaps og de grupper, der ikke er så velorganiserede.

MVH Lars
- som i øvrigt har en søn med autisme

Hvor har du ret i at de der kørestolsbrugere har udviklet en krævementalitet der er helt utilladeligt!
Denne “mafia” som du kalder dem, de skulle aldrig været sluppet ud af institutionerne vel?

Nu de er ude, da vil de opleve tingene helt som alle “fodgængere”, altså…!
De vil endda ud på arbejdsmarkedet, og det bruger nogle som en go’ grund til at kræve at de kan færdes til og fra bygninger og i bygninger.

Jeg har set et cirkulære fra 1972 udgivet af boligministeriet, som kræver adgang til så at sige alle nybyggede offentlige bygninger, og siden også andre bygninger!
Altså ærligt, Rom blev ikke bygget på en uge, hvis sammenligningen ellers forstås.

Den er også helt galt med at der nok inden længe kommer et krav om at der i nybyggeri skal installeres elevator til alle etager over stueetagen…..! Dermed kan men heller ikke slippe for kørestolsbrugere bare man flytter lidt op i et boligbyggeri, surt ikke?

Jeg ved ikke hvad vi skal gøre ved problemet…. måske igen opfriske den tanke en politiker havde om at samle alle kriminelle indvandrere på en lidt øde ø, og så indrette den ved at gøre den helt flad, og lægge fliser…?

Uhhh…. det lettede også mig en del, sådan at skrive sig lidt ud af de så nærværende problemer!

Mvh.
Jens