”Jamen, det er Stelton,” indvendte min kone, da hun for fem uger siden, igen i år, stillede designerstagen til fire lys frem og fastholdt, at det var en adventskrans.
frelser Kirke, Life of Brian, Frisøren Frank
Og jeg har været til julefrokost på arbejdet og det var hyggeligt. Og jeg har fået den traditionelle julekurv med udvalgte delikatesser – selvom små økologiske vingummibamser måske er lidt søgt som e særlig delikatesse, men der andre lækkerier, et par gode flasker vin og to Indslevs Julehvede, der igen i år er årets bedste juleøl.
Og jeg har været til julefrokost med motionsholdet ”Motion for Sjov 40+”, hvor gennemsnitsalderen vel er 60 år. Og vi var på en beværtning i NordVest, hvor stamgæsterne sidder på deres faste pladser i værtshusets kroge og overtræder rygeloven, mens vi sidder i et tilstødende spiselokale, forspiser os i traditionel julefrokost og synger viser og holder ud, indtil en nedslidt bartender står og måler flasker af for gu’ved hvilken gang og håber, vi snart drager hjem.
Og vi har købt mad og gaver. Og jeg har sagt ”tak” og ”De kunne vel ikke lige hjælpe mig” og ”nu kan det vel byttes?” og ”Jo, tak i lige måde” og ”Ja, glædelig jul,” til uengagerede teenagere, der er hentet ind som julesalgs assistance, til jeg var helt tør i halsen og måtte ned i center-grill-kaffebar-issalgs-spisesteds-cafeen, Palmen, der er indrettet så grimt, som kun indvandrere kan gøre det, og drukket et glas vand og et glas luksus glögg og undladt at spørge, hvad der var luksus ved deres varme tynde røde drik med rosiner.
Og nu har vi køleskabet fyldt med kød og mælkeprodukter til tre retter og fire personer – hvis man runder ned. Og Katten har leget med gavebånd og trådt på klisterbånd og i det hele taget være til stor nytte, mens jeg lyttede til et 39 kr-julealbum med Whitney Houston og pakkede gaver ind, som jeg håber ligger inden for årets uudtalte prisrammer. Og jeg har stået foran spejlet og øvet mit. ”Neej! Tak skal I have. Det er lige mig.”
Og på en underlig måde har jeg det godt med det 260 kr-nåletræ, som står inde i stuen og venter på pynten, der hovedsageligt er ting fra min kones barndoms juletræer. Og der er noget smilende surrealistisk i at have et helt rigtigt træ stående inde i sin stue sammen med lædermøblerne, fladskærmen og de store malerier fra et lille galleri i pisserendekvarteret.
I julen har alle et forhold til Jesus – at fornægte eller bevidst ignorere er også et forhold. Og min rundtur med Jesus startede med Händel i Frelser Kirke, der er absolut uegnet til koncerter, og jeg sad og vred ryggen rundt og tænkte: ”Nå, sådan ser DR 2’seere ud bagfra”, mens jeg over deres akademiske hovedskaller kunne se violinbuer fare op og ned og fra et skjult hjørne kunne høre et for tyndt besat Voces Academy-kor skråle ”For onto us a Child is born”, uden at man fik en mavepuster eller gelænderet på tårnets vindeltrappe rystede. Og så er der lillejuleaften med pizza med pepperoni og Monty Pythons kærlige, anarkistiske udlevering af Biblen og 80’ernes venstrefløj i ”Life of Brian”. Og turen slutter med midnatsmessen juleaften med røgelse, litani og greatest hit fra kirkens salmebog.
Men min tætteste på Jesus-oplevelse er og bliver turen hos min frisør, Frank. Det er en fantastisk, fredfyldt, sjælerensende oplevelse at sidde et sted, hvor man møder og hører en person, der er enig med alle, har venlige ord til alle og ikke har en eneste mening, der kunne støde nogen eller kalde på modsigelse – og så får man samtidig et lidt kortere og mere velsiddende hår.
Og jeg kan egentlig godt lide julen – helt i frisøren Franks ånd.
