Google-minus kan ødelægge alt

Enhver der har slået op med en kæreste eller vendt en ven ryggen ved, at det aldrig er let at gøre det forbi. Nu tror Larry Page, at han kan få mig til at droppe alle mine venner fra Facebook og Twitter til fordel for hans Google+. Men nej, jeg tror at jeg vil beholde mine Facebook-venner. Og Google+ vil aldrig blive mere end et engangsknald eller en kort affære, der kan ende med, at jeg får ødelagt kontakten til nogle af mine ”rigtige” venner.

Manden bag Facebook, kvinden foran skærmen, mændene bag Google og armen, der styrer det hele.

I Computerworld den 2. juli kom Mark Sullivan (jeg ved ikke hvem han er) med ni grunde til at Google+ var bedre end Facebook:

1. Der er integration med Googles services
2. Bedre håndtering af online-venner
3. Bedre mobil-app (på min HTC Tattoo kan jeg ikke finde Google+ app’en i markedet)
4. Lettere at finde ting at dele
5. Tag dine data tilbage
6. Bedre tagging af fotos
7. Stærke funktioner til gruppechat
8. Sikrere deling af indhold
9. Google tager bedre vare på dine persondata

Det er alt sammen rigtigt, men bemærk: Det er alt sammen tekniske ting. I sociale netværk er det de sociale ting, der er vigtigst.  Google har sine tekniske plusser, men der nogle vigtige ting, som Facebook er bedre til, og som vi Facebook-aficionados har lært at både elske og hade, men frem for alt har lært at bruge:

1. Sende private beskeder i et omfang så det konkurrere med mail.
2. Med en pågående ihærdighed som en evangeliepusher fra Frelsens Hær hjælper Facebook en med at finde nye/flere venner
3. Facebook har en underholdningspark med masser af spil og sociale konkurrencer, hvor man kan få seneskedehindebetændelse af at sidde og afvise at hjælpe med at finde dyr til folks bondegårde.
4. Der er grupperne, hvor man kan dele sin begejstring eller harme med andre og prøve at nå op på 10.000, der synes nyhedsudsendelsernes vejrudsigter er blevet for lange.
5. Sider til foreninger og ombejlede personligheder, der vil knytte tætte bånd til deres like’ere.
6. Man kan oprette ting som begivenheder, hvor man kan invitere folk, og der er gimmicks som afstemninger og hjemmelavede app’s som fx badgets.
7. Folks profiler er mere interessante – eller kan være det, hvis man følger opfordringen til at dele ens smag og interesser med andre.
8. Frem for alt har man en masse venner, man nødigt vil miste.

I Computerworld i dag (20. juli) er der en artikel, hvor Jeff Weiner, der er administrerende direktør for det sociale netværk LinkedIn, ikke tror, at Google+ bliver en reel konkurrent. Han kan ikke se, hvor Google+ skal passe ind. Folk bruger LinkedIn til sit professionelle liv, Facebook til familie og venner og Twitter til at udsende tanker til et publikum, mener han.

“Nu kommer de så med Google+, så hvor skal jeg bruge min fritid? Jeg har ikke mere tid,” siger Jeff Weiner. Og jeg har det ligesom ham.

Ud over Facebook har jeg en netværksprofil i Second Life fra dengang det var et så revolutionerende sted, at alle skulle være der og det fik aktiv opmærksomhed fra politikerne, erhvervslivet og SKAT. Så har jeg profiler på steder som kino.dk og k-forum, hvor jeg kan dele min mening om aktuelle film og udveksle erfaringer om kommunikation, men frem for alt gør profilerne det nemmere at få udbytte af sidernes service. Jeg har en profil på LinkedIn, som manglende tid og behov afholder mig fra at vedligeholde (alligevel blev jeg engang kontaktet af et rekrutteringsfirma). Jeg oplever ikke mig selv som tilstrækkelig interessant til at have gavn af min Twitter-konto, men jeg har den. Med min mobils netværk-app som Foursquare og Miso kan jeg – hvis jeg gad – fortælle hvor jeg sidder og ser hvilken film. Profilerne på Flickr og YouTube bruger jeg til at præsentere mine billeder og film. På epilepsiforeningen.dk’s Samtaleforum har jeg en profil, hvor jeg kan udveksle erfaringer med en hel specifik målgruppe, der interesserer mig fagligt. Selvom det vel ikke er et socialt netværk, så har jeg Skype, der gør det muligt at tale ansigt til ansigt til med venner helt gratis. Jeg har også mine mailkontoer (en på arbejdet og tre private). Jeg har – hvad man ikke skal glemme – mine telefoner. Og for at være sikker på at kunne komme i kontakt med omverden har jeg også denne blog.

Kort sagt: Jeg har hverken tid til eller brug for mere – med mindre det er noget, der kan gøre mit virtuelle netværksliv nemmere og mere udbytterigt.

Hvis Google+ skal bruges til noget, så kræver det, at det kan erstatte alle de vigtigste netværk. Facebook og Twitter skal have flere bank end Brian Nielsen fik af Holyfield. Hvis nogen har venner eller følgesvende tilbage på de to etablerede netværk, så har ingen brug for Google+, og enten er dagen forbi for endnu en døgnflue hvis hele, korte liv var i regnvejr, eller så er der sket et opbrud i verden af netværk, så mange har mistet den nuværende stabile kontakt med hinanden.

Hvis Facebook hænger i tovene, men ikke er slået ud, hvor skal jeg en nybagt mor så juble over fødslen og lægge et foto af sit nyudklækkede barn, hvis hun både vil vise det til familien, arbejdskollegaerne og sine akademiske venner? Hvis Twitter er groggy, hvor skal den næste nation af oprørere så lave deres opdateringer, når de vil vælte et regime? 

Google+ vil samle alt eller ødelægge alt. Lary Page kan vise sig med at være www’s største vandal.

Den slags tænker jeg på, når jeg klikker på ”+Per”-linket i venstre side af Gogles service-menu og kommer ind og ser mine 7 venner/følger – som jeg også er venner med på Facebook.

”Rigtige venner”  med Kerintstein

Af Per Vad