Det ville være oplagt for en som mig at række julen ned, flå vatskægget af den, spytte den i ansigtet, knuse pebernødderne og klage over at det hele kommer så tidligt, at julen får præmatur ejakulation. Men jeg vil holde mig for ørene, mens Whams ”Last Christmas” runger i Nørrebro Indkøbscenter, se bort fra ugebladenes forsider med guides til den perfekte jul og træde hen over stakken med tilbudsaviser og reklamer, hvor den grimmeste er BRs billige papirhæfte med et mix af tarvelige og disharmoniske farver, hvor en øretæveindbydende garderhueklædt og psykotisk storgrinende møgunge præsenterer et rodet udbud af gaver. Og man får det ikke bedre, når man tænker på, at selv de mindste legetøjsgaver sælges i store uhåndterlige pakker, hvor en lille bil er præcenteret på et hult podium i en stor gennemsigtig montre, der er hæftet fast til en kæmpe papryg med reklamer for de andre ting i serien. Den slags gaver er umulige at pakke ind – ligesom det er vanskelig at pakke velgørenhedsgaver som en ged eller et abonnement på en negerdreng ind.
Krybbespil, gaver, juleøl
Nej, jeg må bevare selvkontrollen, give julen en chance og liste alle de gode ting ved julen op:
Julefrokoster. Risalamande. Furs Julebryg. At ønske det bedste for sig selv og andre. Tændte stearinlys. Synet fra gaden når man ser op på altanen, konen har smykket med gran og diodelyskæder. Gadeudsmykning med oplyste træer, der giver byens lysreklamer en ny og mere romantisk grundtone. Familiearrangementer. Händels Messias i Helligåndskirken. At tænde lyslamper på kirkegårdsgrave. At stoppe op ved nedgangen til Nørreport og tømme lommerne for småpenge til tiggeren med byens værste saxofonspil (især den selvgode følelse er værd at svælge i, mens man tænker på chancen for at de sænker topskatten). Stormagasiner på en tirsdag formiddag. Den kvindelige højtalerstemme der annoncerer tilbud på dametøj, oplyser at om lidt er toget fremme ved endestationen og gør kunderne opmærksomme på, at kasse syv også er åben. Julehilsner. Julegratiale. Juleferie. Fyrværkeriet der fra begyndelsen af december og frem til nytår spreder sig langsomt fra Københavns etniske kvarterer til forstadens villaveje. Smilene. Selvtilfredsheden og smagen af en shawarma efter at have købt gaver til to familier på en dag. Første juledag hos hendes familie. Julehilsner. Give nevøer og niecer et knus. Post med frimærker og håndskrevet adresse. Duften fra messedrengenes svingende røgelseskar. Julekrybber. Slik og småkager. Glög. Svinekød. Lillejuleaften med ”Life of Brian” på video og pizza i sengen sammen med konen. At få gavekort eller andre brugbare ting, man har ønsket sig (frem for resultatet af folks dårlige fantasi). Lyden af en taxidør, der lukker og holder kulden ude (det er ekstrafedt, hvis vognen har GPS, så man ikke selv skal guide den etniske chauffør frem til gader uden for København K). Når Muhammed nede i døgnkiosken ønsker en glædelig jul, selv om det intet siger ham og ingen ønsker ham godt på hans helligdage. Duften af gran når man krydser gennem hjørnepladserne med juletræssælgere. At stå hos en boghandler og bladre i mandelgave-bøger. Året der gik-programmer i tv. Hvis der er penge tilbage på kontoen, når måneden er omme. Og frem for alt: Når det er overstået.
Skulle man i anledning af højtiden af lyst til at få opsummeret sin bibelkundskab, så vil jeg anbefale, http://www.thebricktestament.com/, hvor historien er gengivet ved hjælp af legoklodser.
Hvis man skulle tilhøre gruppen af julehader, så er her en video:
Af Per Vad
RSS - Posts
