Indtil nu, har Mette Frederiksens altid irriteret mig lidt. Hendes evige forurettethed og helhjertede, men skingre sociale engagement får hende nogle gange til at minde om et miks af Kristendemokraternes Bodil Kornbech for fuld volumen og en børnehavepige, der har fået frastjålet en Kinder Mælkesnitte. Men nu må jeg ændrer mit syn på hende og give hende den respekt og opbakning som en næstformand i Socialdemokraterne fortjener.
Efter at hun har sømmet sine teser op på den politiske kirkedør, er oppositionspartierne opbagning og glæde kun blevet overgået af de dele af det socialdemokratiske bagland, der nærmest ser hende som en Moses der er kommet med de ni-ti bud, som skal frelse par
tiet. Andre socialdemokrater siger indirekte, at der er gammel vin på nye flasker – sådan lyder Helle Thorning desværre lidt. Mens borgerlige siger, at hun misbruger liberalistiske begreber som fx frihed.
Jeg ser især hendes teser som det første gode, gennemtænkte socialdemokratiske bidrag til værdidebatten.
Hendes ” Det enkelte menneskes frihed står over alt andet”-tese, viser at det kun er i et samfund, der aktivt tilbyder mennesker hjælp til at rive sig løs af deres sociale arv og/eller bryde med etniske, religiøse osv. barrierer, at alle mennesker har en chance for frihed. Ægte frihed kan ikke eksistere i et liberalistisk samfund, hvor Fanden, finansministeren, beskæftigelsesministeren og integrationsministeren slås om at tage de bagerste og røvpule dem med en voldsomhed, så de aldrig vil kunne kan sidde ned på en samfundshylde igen.
Hendes ” Pligter er vigtigere end rettigheder”-tese er ikke bare det gamle ”Gør din pligt og kræv din ret”-slogan i en postmoderne og præglobaliseret udgave. Når hun i tesen skriver: ”Kun hvis alle føler et ansvar for fællesskabet, vil Danmark være et godt sted at bo,” så er det et verbals brud med valgkampens gavepakke med 29 uforpligtigende velfærdsrettigheder. Men der er især en ny, velkommen tone i forhold til fx integrationspolitiken: Vil man nyde godt af velfærden, så kræver det, at der vises samfundssind! … Jeg vil mene, at det fx er umuligt for dem, der praktiserer islam i sin mest forstokkede gedehyrde-udgave.
I tesen ”Danskerne skal først og fremmest være borgere – ikke kun forbrugere” formulerer hun en moderne definition på, hvad hun mener med samfundssind, som er både økologisk, økonomisk og socialt bæredygtig.
Mette Frederiksens socialdemorater vil ikke nøjes med ”Velfærd frem for skattelettelser”-sloganet. Teserne ” Pligter er vigtigere end rettigheder”, ”Velfærdsstaten er ikke et mål i sig selv” og ”Et rent miljø er vigtigere end mere forbrug” viser, at rigtige og ærlige socialdemokrater godt ved, at et bedre samfund kræver nogle justeringer, der bl.a. vil betyde, og vi er nogen, som skal betale mere i skat og/eller afgifter. Det behøver ikke være en generel skattestigning – jeg vil mene, at der er nasserøve nok at tage af: Fx sortarbejdende håndværkere, husejere med realiseret friværdi, skattebegunstigede selskabskonstruktioner, bilister i firehjulstrækkere og andre typer forbrugere og producenter som tager mere fra miljøet end de betaler for.
”Der skal tjenes flere penge i Danmark”-tesen lyder som en af de solide borgerlige borgerlige dyder, der står indrammet på gamle liberalisters amagerhylder. Men Mette Frederiksen viser, at den ”borgerlige dyd” i virkeligheden er socialdemokratisk erhvers-, forsknings- og uddannelsespolitik.
Andre teser som ”Hvis vi afskaffer fattigdom, bliver hele samfundet rigere”, ”Velfærden skal hellere være fælles end privat”, ”Et rent miljø er vigtigere end mere forbrug” og ”Verden har behov for mere politik – ikke mindre” er moderne socialdemokratiske synspunkter uden de store nytænkninger. Det nye og fede er, at nu er de skrevet ned så vi skilter med dem, og de er tilføjet nogle konkrete politiske mål.
Socialdemoraterne har for længe mindet om Linje 3: Joksene er for gamle, der er for lidt fornyelse og showet har kørt for længe. Desværre adskiller vi os fra Linje 3 på et enkelt punkt: Vi sælger ikke nok billetter. Jeg ved ikke om Mette Frederiksens teser kan få gang i billetsalget, men de kan forhåbentlig gøre værdidebatten til en debat og ikke et borgerligt one man show.
Af Per Vad
