Var i går i Empire og fik langt om længe set kostumefilmen “Elisabeth - The Golden Age” med Sekhar Kabur i instruktør-stolen, med Cate Blanchet i hovedrollen og med min kone ved min side som filmvælger. Denne gang er det ikke hofintriger, men en katolsk konspiration og den spanke armada, der truer hendes liv. Mens hendes sjæleliv forstyrres af den kække Sir Walter Raleigh, der gør hende skinsyg på sin hofdame, som gifter sig og får barn med den tiltrækkende Errol Flynn-klon.
En flot film med tøj, der kan få designeres sytråd til at dryppe af savl, med hitoriegengivelse, der kan få tavlekridtet til at smuldre mellem gymnasielærernes dirrende og svedige fingre, og med billeder og en Cate Blanchet, der kan få en anmelder til at falde i staver med tastknappen med stjerne trykket i bund. Men alt det var der også i den første “Elizabeth”-film. Og den endelige post-lesbiske feministpointe med jomfrudronningen, som tøjler sin kvindelighed til fordel for at tjene sit elskede folk, var der også i den første “Elisabeth”. Hvis to’eren skulle have tilføjet noget nyt, så skulle vi have set mere til “det elskede folk”, som stort set ikke optræder i filmen og/eller komplottet skulle have været lavet med mere suspens ligesom flådekrigen skulle have haft endnu mere gru og krudtslam. Og skal man være flueknepper - og hvorfor ikke dyrke lidt socialt accepteret dyresex - så starter Storbritanniens gyldne år historisk set første efter den spanske flådekrig, så filmen burde have heddet “The horny Queen” eller “The Spanish Armada”
Hvis man sammenligner filmen med, hvad der ellers går i biograferne og hvad der på det seneste har været af kostumefilm, så skal den have 3 ud af 5 stjerner. Men man kan også giver den en plads i filmhistorien, og ser hvor godt den vil klare sig der, og så vil jeg ikke give den mere end 1 stjerne ud af 5.
